Symbiotic: En animations-performance

21.08.26
Kl. 16:00–16:30

Performance: AVA – Symbiotic: En animations-performance

Kom helt tæt på – helt ned i detaljerne – når liv opstår og forsvinder igen.

Animationskompagniet AVA inviterer os ind i en spekulativ mikroverden, hvor menneske og natur smelter sammen; et sanselandskab, hvor grænserne mellem det menneskeskabte og det naturlige begynder at opløse sig.

Vi tænker tit på mennesket og naturen som modsætninger. Det industrialiserede menneske over for den oprindelige natur. Menneskets indgreb, der forstyrrer det naturlige. Performancen er et forsøg på at give sig hen og lader sig opsluge af naturen.

I animationsforestillinger er det normalt mennesket, der giver liv til figurer og materialer. Men kan vi mennesker også lade os animere af naturen? Kan vi afgive vores isolerede perspektiv, ved at dykke ned i jordens detaljer og forsøge at gengive den?

Oplev et sanseligt eksperiment, hvor det, vi kender som dukketeater, får ny betydning, når mennesket træder et skridt tilbage og lader noget andet tage over.

AVA er et tværæstetisk, performativt samarbejde med animationsteatret som omdrejningspunkt. De inviterer publikum til at fordybe sig i abstrakte, emotionelle landskab, hvor alle elementer har lige stor værdi. Rum, lys, ord, viden, lyd og kroppe – menneskelige såvel som andre slags.

PRAKTISK INFO
Varighed: 60 min.
Deltagere: max 30
Alder: 12+
Sprog: Non-verbal

Performer: Astrid Kjær
Instruktørkonsulent: Tora Balslev
Lyddesign: Felia Gram-Hanssen
Scenografi: Benedikte Beate Hansen
Koncept: AVA

Foto: Anders Nydam